Oversigt: Hvilke hvaler er verdens største? De 10 største hvalarter i verden målt på gennemsnitsvægt (opdateret i 2026).
Fra den gigantiske blåhval, der vejer det samme som en mindre flåde af lastbiler, til den dybdedykkende kaskelothval.
I denne oversigt finder du verdens 10 største hvalarter baseret på deres gennemsnitsvægt (i tons). Selvom længden ofte er det mest synlige træk, er det vægten, der for alvor afslører størrelsen af havets giganter.
| Hvalart | Gns. vægt | |
|---|---|---|
| 1 | Blåhval (Balaenoptera musculus) | 110,00 tons |
| 2 | Stillehavsrethval (Eubalaena japonica) | 60,00 tons |
| 3 | Sydlig rethval (Eubalaena australis) | 58,00 tons |
| 4 | Finhval (Balaenoptera physalus) | 57,00 tons |
| 5 | Grønlandshval (Balaena mysticetus) | 54,50 tons |
| 6 | Nordkaper (Eubalaena glacialis) | 54,00 tons |
| 7 | Kaskelothval (Physeter macrocephalus) | 31,25 tons |
| 8 | Pukkelhval (Megaptera novaeangliae) | 29,00 tons |
| 9 | Sejhval (Balaenoptera borealis) | 22,50 tons |
| 10 | Gråhval (Eschrichtius robustus) | 19,50 tons |
1. Blåhval (Balaenoptera musculus)
Gennemsnitsvægt: 110 tons
Maksimal vægt: 190 tons
Gennemsnitlængde: 24 meter
Blåhvalen indtager en ubestridt førsteplads som planetens største nulevende dyr. Med en gennemsnitlig vægt på 110 tons og en maksimal vægt, der kan nå helt op på 190 tons, overgår den i massefylde selv de største kendte dinosaurer. Denne enorme vægt er fordelt over en krop, der i gennemsnit måler 24 meter i længden.
Artens fysiologi er ekstrem på alle parametre; dens hjerte alene kan veje det samme som en personbil, og dens tunge kan veje lige så meget som en hel elefant. På trods af sin kolossale størrelse lever blåhvalen primært af krill, som den filtrerer gennem sine barder i enorme mængder hver eneste dag. Den findes i alle verdenshave, men er opdelt i forskellige underarter, der alle er kendetegnet ved den karakteristiske blågrå farve og den lille rygfinne, der sidder langt tilbage på den enorme krop.
Se mere om blåhvalen fra National Geographic Animals her:
2. Stillehavsrethval (Eubalaena japonica)
Gennemsnitsvægt: 60 tons
Maksimal vægt: 120 tons
Gennemsnitlængde: 15,5 meter
Stillehavsrethvalen er en af de tungeste og mest robuste hvalarter i verdenshavene. Selvom dens gennemsnitlige længde på 15,5 meter er væsentligt kortere end eksempelvis blåhvalens og finhvalens, besidder den en ekstrem kropsmasse i forhold til sin længde. Arten har en gennemsnitlig vægt på 60 tons, men de største individer kan nå en maksimal vægt på op mod 120 tons, hvilket placerer den helt i toppen af listen over de tungeste dyr.
Denne art hører til de såkaldte rethvaler, hvilket historisk set gjorde den til et eftertragtet mål for hvalfangere på grund af dens langsomme svømmehastighed og høje fedtindhold, der fik den til at flyde efter aflivning. Stillehavsrethvalen er i dag en af de mest truede store hvalarter med en meget lille bestand tilbage i det nordlige Stillehav. Den kendetegnes anatomisk ved sit store hoved, manglen på rygfinne og de karakteristiske hvide hudfortykkelser, kaldet callosities, som er unikke for det enkelte individ.
3. Sydlig rethval (Eubalaena australis)
Gennemsnitsvægt: 58 tons
Maksimal vægt: 110 tons
Gennemsnitlængde: 15,25 meter
Den sydlige rethval minder i sin kropsbygning meget om sine slægtninge på den nordlige halvkugle og er karakteriseret ved en ekstremt kraftig og rund form. Med en gennemsnitlig vægt på 58 tons og en maksimal vægt på op til 110 tons, udgør den en betydelig del af biomassen i de sydlige oceaner. Den gennemsnitlige totallængde for arten ligger på 15,25 meter, hvilket understreger dens meget kompakte og tunge anatomi.
Arten findes cirkumpolart på den sydlige halvkugle, hvor den i vintermånederne søger mod lavere breddegrader for at parre sig og føde unger i beskyttede kystområder. Den sydlige rethval er let at genkende på sin brede ryg uden rygfinne samt de store, hvide hududvækster på hovedet. Disse udvækster er koloniseret af hval-lus og små rurer, hvilket skaber et unikt mønster for hvert individ. Efter at have været tæt på udryddelse på grund af historisk hvalfangst, har bestanden af sydlig rethval vist en positiv udvikling i de senere årtier.
4. Finhval (Balaenoptera physalus)
Gennemsnitsvægt: 57 tons
Maksimal vægt: 120 tons
Gennemsnitlængde: 21 meter
Finhvalen er kendt som havets racerbil på grund af sin ekstremt strømlinede og slanke krop, der gør den til en af de hurtigste svømmere blandt de store hvaler. På trods af sin slanke bygning når den en gennemsnitlig vægt på 57 tons, mens de største eksemplarer kan veje op til 120 tons. Med en gennemsnitlig længde på 21 meter er det den næstlængste hvalart i verden, kun overgået af blåhvalen.
Denne art er anatomisk unik på grund af sin asymmetriske farve på hovedet; den nederste højre kæbe er hvid, mens den venstre side er mørkegrå eller sort. Finhvalen lever i alle verdenshave, fra tropiske til polære egne, og ernærer sig primært ved at filtrere små fisk, blæksprutter og krill. Dens store kropsmasse kombineret med dens længde gør den til en af de mest imponerende skabninger i de frie vandmasser (det pelagiske bælte), hvor den ofte ses i grupper.
5. Grønlandshval (Balaena mysticetus)
Gennemsnitsvægt: 54,5 tons
Maksimal vægt: 120 tons
Gennemsnitlængde: 15 meter
Grønlandshvalen er en sand specialist i arktiske forhold og er den eneste storhval, der lever hele sit liv i de kolde polarområder. Den har en gennemsnitlig vægt på 54,5 tons, men arten kan nå en imponerende maksimalvægt på 120 tons. Med en gennemsnitlig længde på 15 meter har den en meget kraftig kropsbygning, som inkluderer det tykkeste spæklag hos noget dyr – op mod 50 cm – for at kunne isolere mod det iskolde vand.
Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved grønlandshvalen er dens enorme, buede kranium, som den bruger til at gennembryde op til 60 cm tyk havis for at kunne trække vejret. Den besidder desuden de længste barder af alle hvalarter, som kan blive op til fire meter lange. Udover sin fysiske størrelse er arten kendt for sin ekstreme levetid; videnskabelige undersøgelser tyder på, at individer kan blive over 200 år gamle, hvilket gør dem til de længstlevende pattedyr på jorden.
6. Nordkaper (Eubalaena glacialis)
Gennemsnitsvægt: 54 tons
Maksimal vægt: 110 tons
Gennemsnitlængde: 15 meter
Nordkaperen, også kendt som den nordatlantiske rethval, er en massiv hvalart, der primært opholder sig i de kystnære farvande langs Nordamerikas østkyst. Den har en gennemsnitlig vægt på 54 tons, men ligesom sine slægtninge i Stillehavet og på den sydlige halvkugle kan den nå en betydelig maksimal vægt på op til 110 tons. Med en gennemsnitlig længde på 15 meter fremstår den som en meget tung og kompakt hval.
Artens kropsbygning er ekstremt specialiseret til opdrift og energilagring, hvilket ses i det usædvanligt tykke lag spæk. Nordkaperen mangler en rygfinne og har en meget bred ryg, mens dens mundlinje er karakteristisk bueformet. Den er i dag en af verdens mest truede store hvalarter, hvilket skyldes en kombination af historisk rovdrift og moderne trusler som kollisioner med skibe og indfiltring i fiskeredskaber. Den lever udelukkende af små krebsdyr, som den filtrerer ved at svømme langsomt gennem vandet med åben mund.
7. Kaskelothval (Physeter macrocephalus)
Gennemsnitsvægt: 31,25 tons
Maksimal vægt: 57 tons
Gennemsnitlængde: 13,25 meter
Kaskelothvalen er den største af alle tandhvaler og adskiller sig markant fra de øvrige hvaler på listen ved at have tænder fremfor barder. Den har en gennemsnitlig vægt på 31,25 tons, men store hanner kan nå en maksimal vægt på 57 tons. Med en gennemsnitlig totallængde på 13,25 meter besidder kaskelothvalen en unik fysiologi, hvor hovedet udgør op mod en tredjedel af hele kroppens længde.
Det massive hoved indeholder det såkaldte spermacet-organ, som menes at spille en central rolle i hvalens evne til at regulere opdrift samt i dens avancerede ekkolokalisering. Kaskelothvalen er en af verdens mest ekstreme dykkere; den søger ned i mørket på over 2.000 meters dybde for at jage kæmpeblæksprutter. Denne levevis kræver en enorm kropsmasse til opbevaring af ilt, hvilket gør den til en af de mest specialiserede rovdyr i de dybe oceaner.
8. Pukkelhval (Megaptera novaeangliae)
Gennemsnitsvægt: 29 tons
Maksimal vægt: 48 tons
Gennemsnitlængde: 13,5 meter
Pukkelhvalen er en af de mest genkendelige hvalarter, kendt for sine enorme luffer og komplekse hvalsange. Den har en gennemsnitlig vægt på 29 tons, mens de største registrerede eksemplarer har nået en maksimal vægt på 48 tons. Artens gennemsnitlige længde er 13,5 meter, hvilket gør den til en mellemstor men meget kraftigt bygget bardehval.
Et af pukkelhvalens mest markante træk er de usædvanligt lange brystfinner, som kan udgøre op til en tredjedel af kroppens længde. Disse finner giver hvalen en unik manøvredygtighed i vandet, som den bruger til både jagt og akrobatiske spring over overfladen. Pukkelhvalen findes i alle verdenshave og foretager nogle af de længste vandringer af alle pattedyr, når den bevæger sig mellem de næringsrige kolde farvande om sommeren og de varme yngleområder om vinteren. Dens krop er ofte dækket af rurer og andre krebsdyr, hvilket bidrager til dens karakteristiske, robuste udseende.
Optagelser af pukkelhvaler ved Hawaii:
9. Sejhval (Balaenoptera borealis)
Gennemsnitsvægt: 22,5 tons
Maksimal vægt: 45 tons
Gennemsnitlængde: 14,8 meter
Sejhvalen er en af de mest strømlinede og hurtige medlemmer af finhvalfamilien. Den har en gennemsnitlig vægt på 22,5 tons, men kan nå en maksimal vægt på 45 tons. Med en gennemsnitlig længde på 14,8 meter er den betydeligt mindre end sin nære slægtning, finhvalen, men den besidder stadig en imponerende fysik, der gør den i stand til at opretholde høje hastigheder over lange distancer.
Navnet “sejhval” stammer fra det norske ord for sej, da hvalen ofte ankom til de nordiske kyster samtidig med stimerne af denne fisk. Den adskiller sig fra andre bardehvaler ved sin alsidige kost; den filtrerer både vandmasserne for små krebsdyr (copepoder) og jager aktivt mindre stimefisk. Sejhvalen foretrækker generelt dybe, oceaniske vande frem for kystnære områder, hvilket gør den til en af de mindre observerede storhvaler. Dens rygfinne er høj og seglformet, hvilket er et vigtigt kendetegn, når den bryder havoverfladen.
10. Gråhval (Eschrichtius robustus)
Gennemsnitsvægt: 19,5 tons
Maksimal vægt: 45 tons
Gennemsnitlængde: 13,5 meter
Gråhvalen runder listen af som den tiendestørste hvalart i verden. Den har en gennemsnitlig vægt på 19,5 tons, men store individer kan nå en maksimal vægt på op mod 45 tons. Med en gennemsnitlig totallængde på 13,5 meter er den på størrelse med pukkelhvalen, men den besidder en mere robust og plettet kropsbygning, der mangler den klassiske rygfinne, som i stedet er erstattet af en række små pukler langs den bageste del af ryggen.
Denne art er unik blandt bardehvaler på grund af sin fødesøgningsstrategi. Gråhvalen er en udpræget bundfoder, der svømmer ned til havbunden, lægger sig på siden og suger sediment op gennem sine korte, kraftige barder for at filtrere små krebsdyr og orme fra mudderet. Gråhvalen er desuden kendt for sine utrolige migrationsmønstre, hvor den årligt vandrer op mod 20.000 kilometer mellem sine fødeområder i Arktis og sine ynglelaguner i Mexico. Dens hud er ofte dækket af ar og store kolonier af rurer, hvilket giver den det karakteristiske gråspættede og klippeagtige udseende.
Se også: Verdens største hajer.