Oversigt: Hvilke fisk er verdens største? De 10 største fiskearter i verden målt på maksimal vægt (opdateret i 2026).
Mens hvalerne ofte løber med opmærksomheden som havets giganter, er det vigtigt at bemærke, at disse er pattedyr. Fiskene udgør deres helt egen biologiske kategori, der spænder fra mikroskopiske arter til enorme hajer på over 20 tons.
Når man kategoriserer de største fisk, skelner videnskaben mellem to primære grupper:
- Bruskfisk (Chondrichthyes): Denne klasse inkluderer hajer og rokker. Deres skelet består af fleksibelt brusk, hvilket historisk har givet dem mulighed for at nå enorme størrelser uden den vægtbelastning, et massivt knogleskelet medfører. Læs mere om bruskfisk
- Benfisk (Osteichthyes): Denne gruppe omfatter størstedelen af verdens fiskearter og er karakteriseret ved et hårdt, forkalket skelet. Her findes blandt andet de mærkværdige klumpfisk, som trods deres tunge knogler har udviklet ekstreme proportioner. Læs mere om benfisk
Herunder gennemgår vi de 10 største fiskearter baseret maksimal vægt.
| Fisk | Maksimal vægt | |
|---|---|---|
| 1 | Hvalhaj (Rhincodon typus) | 21,5 tons |
| 2 | Brugde (Cetorhinus maximus) | 16,0 tons |
| 3 | Hvidhaj (Carcharodon carcharias) | 3,3 tons |
| 4 | Tigerhaj (Galeocerdo cuvier) | 3,1 tons |
| 5 | Djævlerokken (Mobula birostris) | 3,0 tons |
| 6 | Sydlig klumpfisk (Mola alexandrini) | 2,7 tons |
| 7 | Klumpfisk (Mola mola) | 2,3 tons |
| 8 | Belugastør (Huso huso) | 2,0 tons |
| 9 | Spidshalet klumpfisk (Masturus lanceolatus) | 2,0 tons |
| 10 | Narreklumpfisk (Mola tecta) | 1,9 tons |
1. Hvalhaj (Rhincodon typus)
Maksimal vægt: 21,5 tons
Maksimal længde: 18,8 meter
Hvalhajen er officielt verdens største nulevende fisk. Med en dokumenteret maksimalvægt på 21,5 tons og en længde på op til 18,8 meter overgår den alle andre fiskearter i både masse og volumen. Selvom den tilhører klassen af bruskfisk (Chondrichthyes), minder dens størrelse og levevis mere om de store bardehvalers.
På trods af sit frygtindgydende navn og sin enorme krop er hvalhajen en fredelig filteræder. Den lever primært af plankton, krill og småfisk, som den filtrerer fra vandet gennem sine specialiserede gæller, mens den svømmer med munden åben. Arten er let genkendelig på sit flade hoved og det karakteristiske mønster af lyse pletter og striber på en mørk baggrund – et mønster, der er unikt for hvert individ. Hvalhajen foretrækker varme, tropiske have, hvor den ofte bevæger sig tæt på overfladen, hvilket har gjort den til et yndet mål for marinbiologisk forskning og økoturisme.
Se mere om Hvalhajen fra BBC her:
2. Brugde (Cetorhinus maximus)
Maksimal vægt: 16 tons
Maksimal længde: 14 meter
Brugden indtager pladsen som verdens næststørste fisk med en maksimal vægt på 16 tons og en dokumenteret længde på op til 14 meter. Ligesom hvalhajen tilhører den klassen af bruskfisk, men den foretrækker de tempererede vande frem for de tropiske, hvilket betyder, at den med jævne mellemrum kan observeres i de indre danske farvande.
Artens mest markante træk er dens enorme gab, der kan være over en meter bredt. Når brugden søger føde, svømmer den langsomt gennem vandet med munden vidt åben for at filtrere enorme mængder zooplankton gennem sine højtudviklede gællegitterstave. Selvom den besidder en massiv krop og en imponerende rygfinne, der ofte kan ses bryde vandoverfladen, udgør den ingen fare for mennesker. Brugden er i dag en sårbar art, hvilket skyldes dens langsomme reproduktionscyklus og historiske overfiskning for dens olieholdige lever.
3. Hvidhaj (Carcharodon carcharias)
Maksimal vægt: 3,3 tons
Maksimal længde: 7 meter
Den store hvide haj er den største nulevende rovfisk i verden og repræsenterer toppen af den marine fødekæde. Med en bekræftet maksimalvægt på 3,324 tons og en længde på op til 7 meter er den betydeligt mindre end de to foregående filterædere, men dens tætte muskulatur og strømlinede krop gør den til en ekstremt effektiv jæger. Som bruskfisk er den bygget til fart og kraft, hvilket gør det muligt for den at nedlægge store byttedyr som sæler og små hvaler.
Artens biologi er præget af avancerede sanser, herunder evnen til at registrere svage elektriske felter fra andre levende organismer. Hvidhajen er desuden regionalt varmblodet (endoterm), hvilket betyder, at den kan opretholde en kropstemperatur, der er højere end det omgivende vand. Dette giver den en væsentlig fordel i køligere vande, hvor den kan opretholde et højt aktivitetsniveau. På trods af dens rygte som en aggressiv dræber, er arten i dag genstand for omfattende beskyttelsesprogrammer, da den er sårbar over for miljøændringer og bifangst.
4. Tigerhaj (Galeocerdo cuvier)
Maksimal vægt: 3,1 tons
Maksimal længde: 7,5 meter
Tigerhajen er en af havets mest robuste rovfisk og rangerer som den fjerde største fisk i verden. Der findes ubekræftede målinger af individer med en vægt på op til 3,11 tons og en samlet længde på 7,5 meter, selvom de fleste eksemplarer typisk er noget mindre. Som bruskfisk er den karakteriseret ved sit brede, firkantede hoved og de mørke striber langs kroppens sider, der har givet arten dens navn; disse striber er mest tydelige hos ungdyr og falmer ofte med alderen.
Biologisk er tigerhajen kendt for at være en af de mest alsidige jægere i oceanerne. Dens kost er ekstremt varieret og inkluderer alt fra fisk, sæler og havskildpadder til havfugle og mindre hajer. Denne mangfoldighed i fødevalget understøttes af dens unikke, savtakkede tænder, der er i stand til at knuse selv de hårdeste skjolde. Tigerhajen trives primært i tropiske og subtropiske vande og spiller en afgørende rolle som topprædator i de marine økosystemer ved at regulere bestandene af de arter, den jager.
5. Djævlerokken (Mobula birostris)
Maksimal vægt: 3 tons
Maksimal længde: 5 meter
Djævlerokken, er verdens største rokke og en af de mest karakteristiske bruskfisk i havene. Den kan nå en maksimal vægt på 3 tons og et vingefang på op til 5 meter. I modsætning til mange andre rokker, der lever nær havbunden, er djævlerokken en pelagisk art, hvilket betyder, at den tilbringer størstedelen af sit liv i de åbne vandmasser, hvor den bevæger sig gennem vandet med graciøse, vingelignende slag.
Som filteræder lever djævlerokken primært af store mængder zooplankton, som den leder ind i munden ved hjælp af sine to karakteristiske hovedfinner. Den besidder den største hjerne i forhold til kropsvægt blandt alle fisk, hvilket afspejles i en kompleks social adfærd og en høj grad af nysgerrighed over for mennesker. På trods af sin enorme størrelse og sit dramatiske udseende er den fuldstændig harmløs, da den modsat mange mindre rokkearter mangler en giftig brod på halen.
Se mere om Djævlerokken fra Great Big Story her:
6. Sydlig klumpfisk (Mola alexandrini)
Maksimal vægt: 2,7 tons
Maksimal længde: 3,3 meter
Den sydlige klumpfisk, også kendt som Ramsays klumpfisk, er den tungeste benfisk (Osteichthyes), der nogensinde er registreret. Med en maksimalvægt på 2,744 tons og en længde på 3,3 meter adskiller den sig markant fra de store hajer ved at have et skelet af ben frem for brusk. Arten blev længe forvekslet med den almindelige klumpfisk, men den blev i 2017 genetisk og morfologisk fastslået som sin egen rekordbrydende art.
Fysisk er den sydlige klumpfisk karakteriseret ved sin ekstremt flade krop og manglen på en egentlig halefinne, som i stedet er erstattet af en tyk, læderagtig hudfold kaldet en clavus. Dens krop er dækket af et tykt lag ru hud, og den besidder en karakteristisk “pande” og en hage, der gør den genkendelig fra sine slægtninge. Den lever i de tempererede dele af de sydlige oceaner, hvor den lever af en kost bestående af vandmænd, småfisk og blæksprutter. Dens enorme størrelse og besynderlige form gør den til et af havets mest unikke biologiske fænomener.
7. Klumpfisk (Mola mola)
Maksimal vægt: 2,3 tons
Maksimal længde: 3,1 meter
Klumpfisken er en af de mest genkendelige arter i verdenshavene grundet sin usædvanlige, nærmest cirkulære kropsform. Den kan nå en maksimal vægt på 2,3 tons og en længde på 3,1 meter, hvilket gør den til en af de største repræsentanter for klassen af benfisk. Navnet Mola er latin for kværnsten, hvilket refererer til fiskens grå farve, ru tekstur og flade, runde form.
Biologisk er klumpfisken unik, da den mangler en traditionel halefinne og i stedet benytter sine store ryg- og gatfinner til at padle sig gennem vandet. Selvom den ofte ses drive i overfladen for at lade solen opvarme kroppen efter dybe dyk – eller for at lade fugle rense den for parasitter – er den en aktiv svømmer, der kan dykke til flere hundrede meters dybde. Dens primære fødekilde er vandmænd, men den indtager også krebsdyr og småfisk. En bemærkelsesværdig egenskab ved arten er dens enorme reproduktionsevne, da en enkelt hun kan producere op til 300 millioner æg ad gangen, hvilket er mere end noget andet kendt hvirveldyr.
8. Belugastør (Huso huso)
Maksimal vægt: 2 tons
Maksimal længde: 7,2 meter
Belugastøren er en af de største og tungeste benfisk, der findes i både ferskvand og saltvand. Med en maksimal registreret vægt på 2,072 tons og en længde på op til 7,2 meter skiller den sig ud som den længste benfisk på denne liste. Den er en anadrom fiskeart, hvilket betyder, at den lever størstedelen af sit voksne liv i de salte vande i Det Kaspiske Hav og Sortehavet, men vandrer op i floderne for at gyde.
Artens udseende er præget af en række benplader langs siderne og en langstrakt snude med følsomme skægtråde, som den bruger til at finde føde på bunden. Belugastøren er en rovfisk, der primært lever af andre fisk. Den er kendt for sin ekstreme langlivethed, da individer kan blive over 100 år gamle. Desværre er arten i dag kritisk truet, primært på grund af overfiskeri drevet af efterspørgslen på dens rogn – bedre kendt som beluga-kaviar – samt ødelæggelse af dens naturlige gydesteder gennem dæmningsbyggeri.
9. Spidshalet klumpfisk (Masturus lanceolatus)
Maksimal vægt: 2 tons
Maksimal længde: 3 meter
Den spidshalede klumpfisk er en af de mindre kendte giganter inden for klumpfiskfamilien, men med en maksimal vægt på 2 tons og en længde på 3 meter indtager den en solid niendeplads på listen over verdens største fisk. Som benfisk deler den mange træk med den almindelige klumpfisk, herunder den flade kropsbygning og de kraftige finner, men den adskiller sig markant ved sin unikke halestruktur.
Det mest karakteristiske træk ved denne art er dens clavus (haleplade), som har en central, sværdformet forlængelse, der giver halen et spidst udseende. Denne anatomiske detalje menes at give fisken en bedre manøvredygtighed i det åbne hav sammenlignet med dens slægtninge. Den spidshalede klumpfisk lever i tropiske og subtropiske vande verden over, hvor den ofte opholder sig på dybt vand om dagen og søger mod overfladen om natten. Da den er en meget sky art, der sjældent observeres af mennesker, findes der stadig begrænset viden om dens præcise levevis og reproduktionsbiologi.
10. Narreklumpfisk (Mola tecta)
Maksimal vægt: 1,9 tons
Maksimal længde: 2,4 meter
Narreklumpfisken er den senest identificerede art i klumpfiskfamilien og fuldender listen med en maksimal vægt på 1,87 tons og en længde på 2,4 meter. Denne benfisk blev videnskabeligt beskrevet for første gang i 2017, efter at den i århundreder var blevet forvekslet med den almindelige klumpfisk. Navnet tecta er afledt af det latinske ord for “skjult”, hvilket refererer til, hvordan arten formåede at forblive uopdaget af videnskaben trods sin enorme størrelse.
Fysisk adskiller Narreklumpfisken sig fra sine slægtninge ved at have en mere strømlinet kropsform og en glattere hud, der mangler de knudrede vækster, man ser hos andre klumpfisk. Et af de tydeligste kendetegn er dens haleplade, som er delt i to dele af en lille, fleksibel hudlap. Arten findes primært i de koldere vande på den sydlige halvkugle, omkring Australien, New Zealand og Sydafrika, hvor den jager salper og vandmænd. Opdagelsen af denne art understregede, at selv de største væsner i vores have stadig kan gemme på hemmeligheder for moderne marinbiologi.