Alt det gode udstyr til menneskets bedste ven

21. juni 2023

Har du hund? Det er skønt at have et kæledyr i hjemmet, der kan være med til at skabe noget liv, hvis der bliver lidt stille, og som er en god ven for både børn og voksne.

Nogle foretrækker kat, andre er glade for hunde, og andre foretrækker noget helt tredje. Rigtig mange i Danmark har hund, og derfor ved I formentlig også, hvor rart det kan være at have lidt udstyr, der gør hverdagen nemmere.

En ting er, at I har styr på de helt grundlæggende ting – hundekurv, madskåle og snor er noget af det, der er helt basalt og knapt kan undværes, mens andre ting måske bare er med til at gøre nogle ting lidt rarere. Har I for eksempel overvejet et hundetæppe eller en tørremåtte? Det kan fungere som et godt spot til hunden, hvor den ved, at den kan ligge og tørre. Det kunne for eksempel være efter en gåtur i regnvejr eller efter et bad, hvor I ikke lige vil have vand i hele huset.

God hygiejne i hjemmet

Det er alment kendt, at et hjem med kæledyr generelt kræver mere rengøring end et hjem uden. Der vil formentlig være pels, som jeres hund har fældet, og så er der bare større risiko for, at der bliver slæbt den ene eller anden form for snavs med ind efter en gåtur. Det er her, hundemåtterne kan være rigtig gode.

De er først og fremmest antibakterielle, så der samles mindst muligt at sjove sager på tæppet, samtidig med at de er lugtreducerende. Lugten af våd hund er ikke nødvendigvis specielt skøn, så hvis I kan komme det til livs ved at lære hunden at bruge en tørremåtte, kan I hurtigt komme rigtig langt og komme generne til livs – og så er det skønt for hunden at have et trygt hvilested.