Din hund skal have det bedste hundefoder

9. december 2020

De senere år er der sket umådeligt meget, hvad angår, hvordan vi holder hund. Hvor hunden før i tiden ikke mindst på landet var en medarbejder, der udførte et stykke arbejde – passede på ejendommen eller vogtede får eksempelvis – er hunden i dag blevet til et familiemedlem, der næsten rangerer højere i rangordenen end familiens børn.

Derfor er der også sket en betydelig udvikling, når det gælder hundens ernæring. I dag vil vi gerne give den det bedste foder, så hunden kan holde sig slank, fit for fight og undgå alt for mange af de livsstilssygdomme, som også rammer hundene i takt med, at de får en mere og mere familiær position.

Det kan være svært at finde ud af, hvad det bedste hundefoder er. Heldigvis bliver der ofte lavet test af dette på nettet, og du kan altid finde mange muligheder for godt hundefoder på nettet.

Specifikt foder til alder og helbredstilstand

Før i tiden fik hunden fra hvalpetid til seniorliv ofte det samme foder – det billigste fra Brugsen eller måske bare middagsrester. Det er imidlertid ikke nogen god idé at fodre hunden med rester fra middagsbordet. Det kan være svært at styre kalorieindtaget på den måde, og man kan ikke være sikker på, at hunden får alt det, som den har brug for, så den kan bevare et godt helbred og et højt energiniveau.

I dag findes der foder, som er specifikt udviklet til hundens alderstrin. Hvalpe får særligt foder, der sikrer, at de vokser rigtigt, og at knoglerne bliver udviklet korrekt. Ældre hunde får et særligt foder, der måske er mere skånsomt, og atter andre hunde lider måske af en sygdom, der gør, at de vil have gavn af et særligt specialfoder.

Hvis en tæve for eksempel har tendens til at få blærebetændelse, kan man med fordel give den et foder, der gør urinen mere sur. Så udvikler blærebetændelsen sig ikke så nemt. Andre hunde er måske lidt for runde om maven, og dem kan det være en fordel at give et særligt slankende foder, hvor hunden nok synes, den får den portion mad, den skal have, men hvor der ikke er så mange kalorier.

Skal man lave sit eget foder?

Nogle hundeejere sværger til at lave deres eget foder til deres hunde. Så bliver der kogt ris og grøntsager, købt kød og kallun, og tingene bliver mikset i det forhold, ejeren mener er det rette. Man kan sagtens lave sit eget foder til hunden. Men det kræver, at man ved lidt om hundens næringsbehov, og at man kan beregne kalorierne, så hunden ikke får for meget eller for lidt. Som oftest vil man også skulle tilsætte foderet vitaminer og mineraler, så man er sikker på, at alle hundens behov bliver dækket.

Vælger man et færdigproduceret foder, slipper man for at tage højde for disse ting, for et sådant foder rummer alt det, som hunden skal bruge. Tjek testsiderne for hundefoder ud på nettet og find det foder, der både passer til din hund og til din pengepung.